Kakaoproduktion - Spørgsmål og svar

Hvor kommer Cocios kakao fra?

100 % af det kakao, som Cocio køber, er UTZ-certificeret. Størstedelen kommer fra Elfenbenskysten i Vestafrika (Elfenbenskysten står for en tredjedel af hele verdens kakaoproduktion, så de har helt styr på, hvad de laver).

Hvem producerer kakao?

Vi må nok indrømme, at vi ikke gør det selv. Vi køber det UTZ-certificerede kakaopulver fra vores leverandør Cargill, der forarbejder kakaobønner til kakaopulver og kakaosmør. Mange mindre familielandbrug producerer de rå kakaobønner, og de er alle med i et kooperativ, hvorigennem de sælger deres kakaobønner til vores leverandør.

Hvordan sikrer Cocio en bæredygtig kakaoproduktion?

Det vigtigste er at have den rette indstilling. Når vi indgår en aftale med vores leverandør om at købe UTZ-certificeret kakao, sikrer vi os, at den mængde kakaobønner, vi bruger til vores produkter, bliver produceret i Elfenbenskysten i overensstemmelse med UTZ-ordningens regler. På den måde har vi en garanti for, at for hvert kilo UTZ-certificeret kakao, vi bruger, vil der fortsat være en tilsvarende mængde tilbage til os i Elfenbenskysten, som lever op til UTZ-ordningens strenge betingelser.

Hvorfor bæredygtig kakao?

Ja, hvorfor ikke? Vi ønsker at støtte en bæredygtig og langsigtet udvikling af kakaobøndernes forhold i Elfenbenskysten. De bønder, der er en del af UTZ-ordningen, kan øge deres indtægt og forbedre levevilkårene for deres familie gennem oplysning og uddannelse, og det synes vi er vigtigt.

Hvordan bidrager én enkelt UTZ-certificering til at bekæmpe børnearbejde?

Børn skal være børn. Børn skal ikke arbejde. Den triste sandhed er dog, at det i de meget fattige lande i Vestafrika opfattes som en selvfølge, at børnene skal hjælpe med at høste kakao og klare andre pligter i de mange små familielandbrug.

UTZ-ordningens regler og kontrolsystemet er vores bedste redskab i kampen mod farligt og ulovligt børnearbejde. Det er en lang og hård proces at ændre opfattelsen af arbejdende børn, og første skridt på vejen er at sørge for, at børnene kommer i skole. Herudover skal vi sikre, at de ikke udfører risikofyldt arbejde, og tvangsarbejde er selvfølgelig fuldstændig udelukket.

I forbindelse med uddannelsen af kakaobønderne lægger både Cocio og UTZ-ordningen stor vægt på overholdelse af de strenge krav til ordentlige betingelser for børn i små familielandbrug og kampen mod børnearbejde.

Hvorfor har I ikke købt certificeret kakao før i tiden?

Det ville vi også meget gerne have gjort, men tingene er desværre ikke helt så enkle. Vi har aktivt undersøgt mulighederne for at gå over til certificeret kakao siden 2008, men det var simpelthen ikke muligt at købe UTZ-certificeret kakao fra Elfenbenskysten før 2010. Vi ønskede ikke at lancere ét enkelt nicheprodukt med kakao fra et land uden problemer, men derimod ændre hele vores sortiment og gøre en forskel i et af de lande, hvor problemerne er størst.

Hvorfor har I valgt UTZ-certificeringen?

Vi vurderede de forskellige muligheder og certificeringssystemer meget nøje. Vi valgte UTZ af disse to afgørende årsager: UTZ forbedrer kakaobønders levestandard gennem uddannelse og langsigtet, bæredygtig udvikling – og vores leverandører kan levere UTZ-certificeret kakao af den slags, som vi allerede benytter i vores produkter. Dette betyder, at vi kan bevare Cocios unikke og fantastiske smag, samtidig med at vi skaber bedre betingelser for kakaobønder i Vestafrika. På den måde slår vi to fluer med ét smæk.

En række andre store virksomheder med stærke brands, såsom IKEA, Mars og Sara Lee, har også valgt UTZ som deres primære certificeringssystem for kaffe, kakao eller begge dele.

Hvad betyder UTZ?

Navnet UTZ ("Ytz") stammer fra mayaindianernes gamle sprog og betyder "god", og det er derfor, at der står "Better Farming, Better Future" i logoet :)